sn.dk - Sjællands Nyheder - Ugeaviser - Radio SLR - 24 Sjællandske - Sjællandske Medier Privatlivspolitik Sjællandske Medier
Rip, Rap og Rup blev reddet
Foto: Jan Rossil ©

Video: Rip, Rap og Rup reddet i Søgade

En arbejdsdag som de fleste andre truede forude og bilen blev på sædvanlig vis parkeret ved Sct. Bendts kirke, den sidste søvn gnedet ud af øjnene og så satte undertegnede kursen mod vores arbejdsplads på SN.dk redaktionen i Søgade i Ringsted.

Vejen går hver morgen forbi Fona forretningen som ligger på hjørnet af Søgade og idet vinduet i Fona passeres, høres et kor af små pippende lyde, en lyd som bliver kraftigere da jeg kommer nærmere, jeg kigger ned og til min store overraskelse ser jeg igennem risten tre små ællinger som helt forskræmte kalder på deres mor. Nu mener jeg ikke at jeg ligner en andemor, men beslutter hurtigt at de skal i hvert tilfælde reddes for enhver pris, så jeg skynder mig ned på vores arbejdsplads i Søgade, kaster min taske på bordet og heldigvis kommer min kollega Camilla i det samme ind ad døren og jeg siger til hende "Kom Camilla, idag skal vi ud i en større redningsaktion", hun kigger underligt på mig, men fulgte heldigvis med.

På vejen tilbage til Rip, Rap og Rup havde vi medbragt en papkasse som vi skulle bruge til at transportere ællingerne i. Vi fik løftet den store rist op og så startede den vilde andejagt, for hvis Rip, Rap og Rup var skræmte før så blev de endnu mere skræmte da de så os, men det lykkedes Camilla med møje og besvær at indfange de 3 ællinger, som spurtede rundt imellem benene på hende.

Men hvor var deres rigtige andemor?, det vidste vi ikke, så vi besluttede at gå ned til søen i Klosterlunden, vi kunne se at der var en del andre ænder dernede, så vores håb var selvfølgelig at andemor var der iblandt dem, vi satte Rip, Rap og Rup ud på græsset og de piskede afsted hen til den første and der lignede deres mor, men gensynsglæden var ikke gengældt og de små ællinger fik ikke deres varmeste velkomst.

Vi efterlod de små ællinger ved søen i håbet om at andemor finder sine 3 små ællinger som valgte at gå i Fona istedet for at følge deres mor.

Opdatering kl 12:40.
Vi fik en henvendelse fra en læser, som rigtigt nok fortalte os at vi måske skulle have ringet til Dyrenes Vagtværn på 1812, det gjorde vi så efterfølgende, og der blev vi fortalt at hvis ænderne var meget små, så var chancerne for overlevelse ikke særlige store, så udstyret med den samme papkasse vi havde brugt til redningsaktionen gik vi tilbage til søen for at indfange Rip, Rap og Rup igen, og efter en del søgen lykkedes det os at finde de 3 små ællinger, og til vores store overraskelse tydede det på at ællingerne havde fundet deres mor, for de svømmede rundt omkring hende, og hun tog sig kærligt af dem, jeg kunne kende den ene af ællingerne fordi den havde en stor gul plet på den ene side, så heldigvis sluttede redningsaktionen lykkeligt og Rip, Rap og Rup kan fortsætte deres trygge tilværelse i søen i Klosterlunden.


Min Bolig fra Ringsted Weekend

Ringsted Kommune - Ringsted Erhvervsforum - Ringsted Kongrescenter - Om RingstedNU.dk - Kontakt